ARTIKLER
Stressforebyggelse og stresshåndtering
- hvem har ansvaret?
af Grete Vangsø, bragt i Erhvervsavisen Østjylland d. 28. maj 2013.
Livet ændres markant efter en stressreaktion. Nogle bliver depressive eller angste, nogle uarbejdsdygtige for altid. Foruroligende statistik viser, at 13% af danskerne er stressede. Udgifterne i forbindelse med produktivitetstab, læge- og psykologbehandling, sygedagpenge, førtidspension etc. er enorme.
Vi stilles dagligt overfor en lang række krav og forventninger. Disse kan være indre og altså komme fra os selv, som krav om eksempelvis at være en dygtig leder, en nærværende ægtefælle/far og meget mere. Det kan også være ydre krav, der kommer fra kunder, medarbejdere, kolleger, ledere, familie osv.
Når krav og forventninger, over tid, opleves for store i forhold til den tid og de ressourcer, vi har til rådighed, bliver vi stressede. Bemærk, at det er oplevelsen, der bestemmer, om en person er stresset. Det betyder at stress, akkurat som smerte, er en subjektiv tilstand, som kun den enkelte person kan vurdere graden af.
Stressværktøjer på det individuelle plan
De krav og forventninger, vi stiller os selv og stilles overfor af andre kan heldigvis påvirkes, hvis man ønsker at arbejde med sig selv og opnå bedre balance i livet.Vi kan kalde det ”mentale stressværktøjer”, som kan hjælpe den enkelte person.Typisk skal man arbejde på tre niveauer:
-
At få viden om stress, stressfaser og stresssymptomer (psykoedukation)
-
Mentaltræning (meditation, evt. Mindfulness)
-
Terapi (handler om at tænke og agere på nye måder)
Jeg holder på, at vi alle har et ansvar for at tage ledelse i vores eget liv, hvis vi evner det. Det store spørgsmål er, hvornår vi evner det, hvornår vi magter det. Hvor går din grænse mellem arbejde og fritid for eksempel? Kan du mærke den? Overskrider du den? Markerer du den i tide?
Fordi vi alle er ledere i eget liv er det vigtigt både at kunne mærke grænser og at sætte grænser i forhold til de krav og forventninger, vi stiller os selv og stilles overfor i livet.
Det handler både om stressforebyggelse og om stresshåndtering. Grænser, der tidligere lå i arbejdstidens 8-16-struktur, er for længst forbi. De grænser skal vi nu finde i os selv.
Dygtige og attraktive medarbejdere er i stand til at lede sig selv, herunder at sige til og fra samt hente støtte, så de på kompetent vis er i stand til at udføre deres arbejde.Det er ikke en let opgave på et arbejdsmarked, hvor grænserne mellem opgaver, roller og tid er blevet mere og mere udflydende - men det er en vigtig livsopgave og i sidste ende har man vel selv ansvaret… eller hvad?
Implementering af stresspolitik
Implementering af stresspolitik i private virksomheder og organisationer bliver mere og mere vigtigt og heldigvis også mere og mere almindeligt. Dygtige virksomhedsledere, særligt i USA, har indset at produktivitet og dermed indtjening rimer på balance i livet.
Mange virksomheder hjælper derfor deres ansatte med at skabe balancen, når de ansatte måtte miste denne evne for en tid. Det kan gøres ved at implementere en stresspolitik, som er helt konkret og brugbar på den enkelte arbejdsplads.
Stressforebyggelse på organisatorisk niveau har altså en stor effekt på bundlinjen og det skaber ansvarlige og engagerede medarbejdere, der er loyale overfor virksomhedens brand.