af Grete Vangsø, bragt i Erhvervsavisen Østjylland d. 11. juni 2013

 

Social kapital bliver implementeret i mange virksomheder og offentlige organisationer for tiden.Men hvad er det egentlig? - og skaber det reel værdi for forretningen og resultater på bundlinjen?

 

Siden 2008 har jeg arbejdet med social kapital og min mission er at få det implementeret i de danske virksomheder, fordi vi ved, at en høj social kapital hænger sammen med høj produktivitet, trivsel, kvalitet i ydelser, loyalitet og lavt sygefravær – dét, som enhver ledelse stræber efter.Social kapital er kort fortalt summen af organisationens tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Undersøgelser viser, at når der er høj tillid, er der også høj retfærdighed og høj samarbejdsevne.Mit postulat er, at det hele handler om tillid og derfor er mit fokus rettet på tillid i organisationer og hold nu fast; det bliver lidt langhåret, men blot for en kort stund.

Tillid i social kapital

 

De fleste vil hævde, at tillid er noget, der er mellem mennesker. Tillid opstår i relationen og vi kan mærke det, når der er tillid. Tillid kan ikke afkræves eller forudbestemmes. Tværtimod skal man gøre sig fortjent til tillid, og det er op til den anden at vurdere, om du er troværdig eller værdig til tillid.

De interessante spørgsmål er:

• Hvor kommer tilliden fra?

• Kan vi alle vække tillid?

• Findes der en tillidsmuskel, der kan trænes?

Som mennesker er vi sat i verden som tillidsfulde individer. Vi er født til at indgå i relation, fordi vi er dybt afhængige af hinanden for at kunne opretholde menneskeheden.
Vi er fra starten udstyret med en parathed som gør, at vi har en indvendig forbundethed til hinanden.

Denne forbundethed kommunikerer vi ved hjælp af stemninger, sansninger og emotioner. Mimik og gestikulationer m.fl. spiller derfor en afgørende rolle i den slags kommunikation, som vi alle kender og som vi i øvrigt opfanger ret præcist, på tværs af kulturer og andre skel. Vi har sjældent ord for den gode eller sågar den dårlige stemning, men vi mærker den - uden at være i tvivl.

Moralsk betyder det, at vi er i hinandens magt. Det er altså op til dig at tage vare på mig i den ene eller anden form. Når jeg beder om hjælp eller støtte, viser svaghed eller er på afveje er du moralsk forpligtet til at hjælpe. Dette gælder både i det store og i det små, globalt, samfundsmæssigt, organisatorisk, i grupper, familier og mellem individer.

Den Aarhusianske filosof, K.E. Løgstrup har således skrevet:

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej." (K.E. Løgstrup 1986, 25).

Pointen er, at man hverken skal tænke over eller beslutte sig for denne forpligtelse. Det ligger før tanken at respondere på den andens udlevering.

Som udgangspunkt findes det gode i os mennesker, og derfor ’ved’ vi, hvad der er anstændigt, respektfuldt og venligt. Det er det, som er kernen i vores gensidighed. Det er det, der er tilliden.
 

Tillid i de tidlige år

 

Godt så. Vi er altså alle udstyret med evnen til at indgå i tillidsfulde relationer. Men hvorfor er det, at det ikke altid lykkes? Hvorfor er det, at tillid i relationer i dag og fremover altid vil være en udfordring?

 

Fordi mennesker (også) er primitive. Fordi vi evolutionært set vil hierarkisere og positionere os, er blind tillid derfor også naivt. Vi bliver mistillidsfulde og skeptiske, når vi har oplevet ikke at kunne stole på andre og det er godt, for kun på den måde beskytter vi os selv.

 

Massiv forskning indenfor spædbørnspsykologi viser, at en sikker tilknytning til mor, far eller anden omsorgsperson tidligt i livet, hænger sammen med oplevelsen af selvsikkerhed og evnen til at indgå i varige, harmoniske, støttende og tillidsfulde relationer senere i livet. Omvendt står det til med børn, der har usikre tilknytningsrelationer med i bagagen.

 

Man taler om, at man tidligt i livet udvikler et ”mind set”, en måde at være i verden på, som er helt grundlæggende for, hvordan man går i relation med andre. Nok kan dette ”mind set” påvirkes gennem livet, men den grundlæggende model af verden, mener man, formes i de helt tidlige barneår, nemlig i 0-3 års alderen.

 

Rollemodeller i virksomheder

 

Ledere er rollemodeller for tilliden i organisationen og evnen eller kompetencerne til at indgå i tillidsrelationer er en af de vigtigste kompetencer hos en leder.Spørger du mig, er du som leder forpligtet på denne kompetence. Hvis du som leder ikke evner at vække tillid ved at vise dig frem som menneske, herunder også at vise dine fejl og tvivl af og til, så har organisationen et problem, for vi ved, at sårbarhed er en central mekanisme til at opbygge tillid i organisationer.

 

Ønsker du at opbygge social kapital i en virksomhed eller organisation må ledelsen stille disse 2 vigtige spørgsmål:

 

1. Er vi de rigtige mennesker?

2. Har vi mod, tid og villighed til at arbejde med relationerne?

 
Og tør du det, vil du kunne høste høje score på social kapital, som hænger sammen med høj produktivitet, høj trivsel, høj, kvalitet i ydelser, høj loyalitet og lavt sygefravær.

Hvilken virksomhed ønsker ikke det?